Harman Kardon fejrer 70 år med smuk lyd
Efter syv årtier med akustisk ekspertise fortsætter Harman Kardon med at inspirere den næste generation med et løfte om at forvandle det almindelige til det ekstraordinære gennem nye og spændende produkter.
København – 11. juli - HARMAN International, der fokuserer på produkter og teknologier til biler, forbrugere og virksomheder, er stolte af at kunne fejre 70-års jubilæet for Harman Kardon, der gennem tiden er blevet synonym med akustisk og æstetisk ekspertise. I løbet af de sidste 70 år har brandet forenet form med funktion og matchet smukt, prisvindende design med rig lydpræstation, der forvandler det almindelige til det ekstraordinære. Harman Kardons historie er også historien om banebrydende innovation, og mange Harman Kardon-teknologier er tilmed blevet standarder i lydindustrien.
Eventyret begyndte i 1953, da Dr. Sidney Harman og Bernard Kardon grundlagde deres eget firma baseret på en fælles passion for musik og kunst. De var med til at skabe en helt ny såkaldt high-fidelity lydindustri. Deres allerførste produkt, Harman Kardon Festival D1000, var verdens første kompakte AM/FM Hi-Fi-receiver. Dens unikke kombination af banebrydende teknologi og stilfuldt design gjorde Harman Kardon Festival D1000 til en øjeblikkelig succes og satte tonen for det, der skulle blive en arv med udvikling af produkter i førsteklasses kvalitet kendt for deres ekstraordinære performance, brugervenlighed og elegante industrielle design.
"Harman Kardon har en helt enestående historie, som har efterladt en varig indflydelse på hele lydindustrien. Når lytterne vælger et Harman Kardon-produkt, høster de frugterne af 70 års enestående ekspertise – både inden for teknologisk innovation og prisvindende design,” siger Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN.
En lovende fremtid bygget på en enestående fortid
Produkter fra Harman Kardon har altid haft evnen til at skille sig ud – både akustisk og æstetisk. En samlet vision om fremragende design er bygget på fire nøgleegenskaber, der resulterer i et varemærke for
Harman Kardon-stilen: ikoniske silhuetter og elegante former, brug af materialer af høj kvalitet og detaljer samt minimalistiske og sofistikerede brugergrænseflader. Alle produkter fra Harman Kardon er designet som holistiske, tidløse værker, der stimulerer følelser – både gennem deres unikke kunstneriske skønhed og smuk lyd.
I dag kan Harman Kardon-brandet stolt se tilbage på syv årtier, hvor de har været førende inden for både lyd og design, drevet af en dyb passion for musik. Med en enorm indflydelse på lydindustrien i 70 år er Harman Kardons mission uændret: at udnytte kraften i skønhed og teknologi, så folk bedre kan udforske og nyde deres passion for musik og underholdning.
Download As Pdf
Om Harman Kardon
Harman Kardon skaber smuk lyd, der tilføjer dybde til ethvert øjeblik. I 70 år har den verdenskendte lydproducent problemfrit kombineret funktion og form gennem lyd af højeste kvalitet, elegant design og et skarpt øje for detaljerne. Brandets designstatus understreges desuden ved, at de ikoniske Harman Kardon SoundSticks er en del af den faste samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder ligeledes med verdens fornemmeste bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der forbedrer hele køreturen.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.