Harman Kardon Go + Play 3 leverer enestående lyd med forbedret æstetisk

København, 11. juli 2023 - Kombinationen af omhyggeligt håndværk og enestående lydkvalitet er opskriften på den nye Harman Kardon Go + Play 3 Bluetooth højttaler. Genudviklet indefra og ud tager denne nye bærbare højttaler den velkendte Go + Play-serie til helt nye højder, samtidig med at den hylder sin rige arv.

Den bærbare højttaler, Harman Kardon Go + Play 3 leverer en enestående lydoplevelse til hjemmet. Og takket være dens trevejs-stereo-drivere, der inkluderer en ny nedadrettet subwoofer, pryder højttaleren med kraftig, dynamisk og fyldig lyd. Nyd højttalerens alsidighed til at høre musik, podcasts, konferencekald og mere med Bluetooth-enheder. Med op til otte timers batterilevetid, kan den nemt flyttes rundt i hjemmet – omend det er i stuen, på hjemmekontoret eller på terrassen. For at levere optimeret lyd, tilpasser den sig automatisk til sine nye omgivelser.

Mens Harman Kardon Go + Play vedligeholder sin ikoniske halvrunde silhuet, byder den nye generation på luksuriøse tekstiler og materialer i høj kvalitet. Det slanke design introducerer et hærdet glaspanel på toppen med touch-knapper og et såkaldt anodiseret aluminiumhåndtag, der gør den nem at transportere rundt i hjemmet. Den er fremstillet ved hjælp af genbrugsmaterialer – helt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Go + Play 3 anvender 100% genbrugs-polyestergarn til det ydre stof, 90% genbrugt aluminium til håndtaget, og 85% PCR-plastik (Post Consumer Recycled Plastic) i den indre ramme. Tilmed bliver den leveret i emballage af FSC-verificeret papir, der er printet med sojablæk.

Den praktiske USB-opladningsport sørger for, at enhver enhed er fuldt opladt, og med de dobbelte mikrofoner der har lang rækkevidde, er du sikker på, at lyden stadig er god under konferencemøderne, selvom du ikke står lige ved siden af højttaleren. For at opnå en endnu bedre stereolyd i større rum, er der også mulighed for at tilslutte to trådløse højttalere.

Harman Kardon Go + Play 3 repræsenterer en moderne højttalerløsning, der afspejler lytterens behov, mens den helt problemfrit falder ind i en moderne indretning.

Den nye højttaler bliver præsenteret som en del af fejringen af Harman Kardons 70-års jubilæum til Montreux Jazz Festival. Den vil være tilgængelig fra den 15. september 2023 på harmankardon.com til €349.99. Danske priser er TBC.


Download As Pdf

Om Harman Kardon

Harman Kardon skaber smuk lyd, der tilføjer dybde til ethvert øjeblik. I 70 år har den verdenskendte lydproducent problemfrit kombineret funktion og form gennem lyd af højeste kvalitet, elegant design og et skarpt øje for detaljerne. Brandets designstatus understreges desuden ved, at de ikoniske Harman Kardon SoundSticks er en del af den faste samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder ligeledes med verdens fornemmeste bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der forbedrer hele køreturen.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.