Harman Kardon lancerer Citation MultiBeam™ 700 soundbar med fordybende surround sound

24. marts 2020 – Citation-serien fra Harman Kardon leverer fortsat uovertruffen lydkvalitet med banebrydende teknologi og sofistikeret design. Og nu kan du forstærke lydoplevelsen i hjemmet med Citation MultiBeam™ 700 soundbar, der har et premium LCD farvedisplay og syv indbyggede drivere. Den intelligente og kompakte soundbar leverer en MultiBeam™ surroundlyd, så hvert et hjørne af dit hjem bliver fyldt med rummelig lyd. MultiBeam™-teknologien skaber et bredt lydbillede, så du hører alle lyddetaljer på dine yndlings musiknumre, film, TV-serier og spil uden behov for hverken ledninger eller tilkobling af andre højtalere.

Citation-serien er beregnet til at blive set, hørt og følt - og MultiBeam™ 700 fortsætter den elegante arv fra serien, der blev lanceret i Danmark tilbage i efteråret 2018. Soundbarens diskrete form og indbydende uldbeklædning fra den danske tekstilvirksomhed Kvadrat komplimenterer ligeledes lyden.

Indbygget Chromecast og Apple Airplay 2 gør det muligt at bruge MultiBeam™ 700 sammen med hundreder af lyd- og filmapps. Soundbaren kan også forbindes til andre højtalere for at skabe et lydnetværk, der matcher ethvert hjem.

Nyd enhver funktion uden besvær med stemmestyring leveret af Google Assistant. Bare sig ”Hej Google” efterfulgt af en stemmekommando. Det har aldrig været nemmere at administrere huskelister, skrue op for lydstyrken eller styre dine smarte hjemmeenheder. Med denne funktion kan din hverdag dermed blive langt mere strømlinet.

I de øjeblikke hvor intet andet end lyd ud over det sædvanlige er godt nok, kan du parre MultiBeam™ 700 med Harman Kardon Citation Sub S, en trådløs subwoofer, der leverer bas i verdensklasse. Her er du sikret den ultimative hjemmebiografoplevelse.

Harman Kardon Citation MultiBeam™ 700 er nu tilgængelig på harmankardon.dk for en vejledende udsalgspris på 3.999 DKK og den valgfrie Citation Sub S til en vejledende udsalgspris på 5.999 DKK.

For mere information, kontakt venligst:

 


Download As Pdf

Om Harman Kardon

Harman Kardon skaber smuk lyd, der tilføjer dybde til ethvert øjeblik. I 70 år har den verdenskendte lydproducent problemfrit kombineret funktion og form gennem lyd af højeste kvalitet, elegant design og et skarpt øje for detaljerne. Brandets designstatus understreges desuden ved, at de ikoniske Harman Kardon SoundSticks er en del af den faste samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder ligeledes med verdens fornemmeste bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der forbedrer hele køreturen.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.