Harman Kardon introducerer den nye Citation-serie i samarbejde med Kvadrat; smarte højttalere til hjemmet med sublim lyd og sofistikeret design
Citation-serien kombinerer ikonisk design med starte-of-the-art teknologi
Harman Kardons nye Citation-serie er skabt til at fornøje både øjne og ører. Med sublim lyd, sofistikeret design og innovativ teknologi, er Citation et højtalersystem til hjemmet af fineste kvalitet. Citation-serien består af en række forskellige højttalere, der møder ethvert behov og nemt passer ind i indretningen, herunder bordhøjttalere, en soundbar, en subwoofer og det kraftfulde højttalersæt Citation Towers med en interaktiv brugerflade.
I samarbejde med den danske tekstilproducent Kvadrat, som er europæisk leder indenfor sit felt, er Citation et symbol på håndværksmæssig perfektion. Med inspiration fra farverne, der symboliserer de nordiske hjem, fås serien i to farver; vintergrå og klassisk sort. De lækre tekstiler tilfører højttalerne en helt særlig eksklusivitet, der kombineret med Harman Kardons signaturdesign med et præg af vejovervejede elementer såsom elegante aluminiumsdetaljer og interaktive brugerflader giver én en følelse af et state-of-the-art produkt.
I mere end 65 år har Harman Kardon været den ledende aktør inden for lyd og design, der fortryller forbrugernes ører såvel som hjerter. Det nyeste skud på stammen, Citation-serien, repræsenterer den næste generation af højtalere til hjemmet. Den eksklusive serie kombinerer Harman Kardons signaturlyd med et tidløst nordisk inspireret design og førende teknologi.
Skab den perfekte atmosfære i dit hjem, lige fra det øjeblik du træder ind ad døren. ”Hey Google, dæmp lyset i spisestuen”, ”Hey Google, afspil min yndlings tv-serie”. Med den indbyggede trådløse Chromecast-funktion, bliver det ikke nemmere at opleve krystalklar lyd, uanset hvor du befinder dig dit hjem.
- Med kombinationen af vores uovertrufne signaturlyd og et sofistikeret design med smarte funktioner og høj brugervenlighed, tager Citation-højttalerne din lydoplevelse til nye højder, siger Alexander Denim, Senior Design Manager hos HARMAN. Harman Kardon er et artistisk brand – vores designere er uddannet inden for kunst og design og med Kvadrats stærke rødder i kunsthåndværket, formår vi virkelig at komplementere hinanden gennem samarbejdet, fortsætter chefdesigneren om den nye produktserie.
Harman Kardon Citation-serien er tilgængelig nu til nedenstående priser:
ONE: DKK 1.699
100: DKK 2.499
300: DKK 2.999
500: DKK 4.999
BAR: DKK 6.999
Læs mere om produkterne her: https://www.harmankardon.dk/citation.html
Follow HARMAN online
Find yderligere information via HARMAN Newsroom
Like HARMAN på Facebook
Connect med Harman på LinkedIn
Check vores YouTube Channel
Følg HARMAN på Twitter @harman
Følg vores Twitter Hashtag #Harman
Download As Pdf
Om Harman Kardon
Harman Kardon skaber smuk lyd, der tilføjer dybde til ethvert øjeblik. I 70 år har den verdenskendte lydproducent problemfrit kombineret funktion og form gennem lyd af højeste kvalitet, elegant design og et skarpt øje for detaljerne. Brandets designstatus understreges desuden ved, at de ikoniske Harman Kardon SoundSticks er en del af den faste samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder ligeledes med verdens fornemmeste bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der forbedrer hele køreturen.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.